Nyhed
Historiker i kommission om sær- og åndssvageforsorgen
Lagt online: 24.06.2020

Nyhed
Historiker i kommission om sær- og åndssvageforsorgen
Lagt online: 24.06.2020

Historiker i kommission om sær- og åndssvageforsorgen
Nyhed
Lagt online: 24.06.2020
Nyhed
Lagt online: 24.06.2020
Af Niels Krogh Søndergaard, kommunikationsmedarbejder
Fotos: Fra bogen 'Billeder fra en anden verden'
Regeringen har nedsat en kommission, der frem til august 2021 skal udrede følgerne for børn, unge og voksne, der var på forsorgshjem fra 1933-1980.
Kommissionen, som ledes af Danmarks Forsorgsmuseum, blev sat i søen som følge af statsminister Mette Frederiksens tale til Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn, som har været udsat for svigt under deres anbringelse.
På dagen nævnte statsministeren, at dørene til de mørke kapitler i dansk socialhistorie nu skulle åbnes, og der skulle kastes lys på fortiden. Udredningen vil arbejde med arkivstudier og interviews med tidligere anbragte, pårørende og ansatte og eksisterende forskning.
Fra Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet, medvirker professor Poul Duedahl. Historikeren er en populær historieformidler og har udgivet en række prisvindende bøger og artikler. Senest har Poul Duedahl skrevet bogen Grænseland for DR og Gad. Grænseland udkom i foråret og er som tv-dokumentaren blevet rost af anmeldere.
Årsagen til, at han medvirker i kommissionen skal dog søges i hans mangeårige interesse for forholdet mellem normalitet og afvigelse. Han er således forfatter til bogen Billeder fra en anden verden. De Kellerske Anstalters historie fra 2019, som netop tager fat i behandlingen af udviklingshæmmede og andre afvigergrupper på landets største institution af sin art.
Overordnet set skal eksperterne i kommissionen undersøge, hvad statens tilsynsforpligtigelse og praksis har været på forsorgshjemmene. Et særligt fokus for den nye kommissions arbejde er at afdække fysiske/seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssige omsorg.
Poul Duedahl har skrevet en spændende introduktion for Rigsarkivet til den del af historien der handler om åndssvageanstalterne.
Den nye historiske udredning forankres hos Danmarks Forsorgsmuseum efter aftale med Social- og Indenrigsministeriet
Poul Duedahl er ekspert i moderne kulturhistorie og bidrager ofte til mediedebatter i forbindelse med aktuelle problemstillinger. Denne sommer medvirker han i Weekendavisen og Carlsbergfondets podcast “24 spørgsmål til professoren” i en udsendelse, som omhandler netop sær- og åndssvageforsorgen.