Af Jane Grønning Johansen, AAU Kommunikation og Public Affairs

Natten mellem den 3. og 4. februar i 1825 fandt en begivenhed sted, der kom til at forandre Nordjylland radikalt.

En voldsom storm får vandet til at bryde igennem Limfjordstangen. Efter endnu en storm i november 1825 bliver Limfjordstangen efterladt med et permanent hul mellem Vesterhavet og Nissum Bredning og dermed Limfjorden som vi kender den i dag.

Vandets gennembrud ved Agger Tange betyder en opblomstring i den vestlige del af Limfjorden. Pludselig kan man sejle til England, hente stenkul fra England, hente jernmalm fra Norge og Sverige.

”Man kan sige, at stormvejret natten mellem den 3. og 4. februar i 1825 var med til at kickstarte en lokal industriel udvikling i den vestlige del af Limfjorden, som har fået kolossal betydning for, hvordan området omkring Limfjorden har udviklet sig frem til i dag”, forklarer professor i historie ved Aalborg Universitet Bo Poulsen.

Udover at skabe en åbning mod Nordsøen og dermed skabe mulighed for vækst og udvikling i den vestlige del af fjorden, har gennembruddet i Limfjordstangen også haft store konsekvenser for det miljø, der eksisterede før stormen i 1825.

Åbningen betød, at saltvand fra Nordsøen blev blandet med Limfjorden, der før var brakvand – en blanding mellem saltvand og ferskvand. Mængden af saltvand ind i Limfjorden betød blandt andet, at ’helten’, en lille laksefisk, uddøde, fordi den kun trivedes i brakvand.

Derudover var gennembruddet ved Limfjordstangen ifølge Bo Poulsen også en medvirkende årsag til, at den hjemmehørende sildebestand forsvandt fra Limfjorden i 1830’erne. Limfjordsfiskeriet var ellers det fjerdestørste i Europa.

Fiskeritrykket var voldsomt og havde formentlig ødelagt fiskeriet alligevel, men stormen i 1825 bragte – udover saltvandet – gopler med ind i fjorden, og de fandt et perfekt levested i forsommeren med lunere vand og gode fødeemner i sildeæg og sildelarver, som de spiste løs af.

Med nutidens briller

Selvom oversvømmelsen af Limfjordstangen skete for over 200 år siden, så mener Bo Poulsen, at vi kan lære rigtig meget af historiske begivenheder. Når vi ved, hvilke områder der er i risiko for oversvømmelse, så kan vi også forebygge eventuelle fremtidige skader ved at bruge historien.

”Limfjordslandet har mere end 750 kilometer fjordbrink, som er i stigende fare for oversvømmelse på grund af hyppigere storme og generelt stigende havspejl. Det er vi nødt til at forholde os til både ved indsejlingen ved Thyborøn Kanal og langs fjorden, hvor vi i stigende grad har bygget boliger og erhverv helt tæt på vandkanten.”

Bo Poulsen har for nylig afsluttet det Danmarks Frie Forskningsfond-finansierede forskningsprojekt, Living on the Edge, der har kigget på konsekvenserne af stormfloden i 1825.