Af Anette Marcher, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Selv om valgsystemet i USA kan betyde, at den kandidat, som flest amerikanere har stemt på, ikke bliver præsident, er det stadig bygget på sunde demokratiske principper. Det sikrer nemlig indflydelse til de tyndt befolkede områder af landet, som ellers kunne være i fare for at blive overset af politikerne.

Sådan siger professor Michael Baggesen Klitgaard fra Aalborg Universitet.

”Hvis befolkningen valgte præsidenten direkte, ville det betyde, at al politisk opmærksomhed samlede sig om de store byer, hvor der er mange stemmer at hente. Systemet med et valgmandskollegium betyder, at ingen kandidat helt kan tillade sig at ignorere mindre folkerige stater som f.eks. North Dakota, Idaho eller New Hampshire”, forklarer Michael Baggesen Klitgaard.

Valgmandskollegiet, der i sidste ende vælger den nye amerikanske præsident, består af 538 såkaldte valgmænd. Hver af de amerikanske stater har et antal valgmænd svarende til statens antal pladser i Repræsentanternes Hus samt en for hver af de to pladser i Senatet, som alle stater har.

Det giver f.eks. Californien 54 valgmænd (52+2), Georgia 16 (14+2) og North Dakota 3 (1+2). Og det betyder, at valgmændene så at sige er dyrere i stater med mange indbyggere. I Californien er der en valgmand for hver 720.000 indbyggere, mens der i North Dakota er en valgmand for hver 260.000 indbyggere.

”Modellen kan forekomme omstændelig. Men den bygger på godt gennemtænkte demokratiske processer, som sikrer indflydelse til borgere i områder, hvor befolkningstætheden er lav”, siger Michael Baggesen Klitgaard og tilføjer:

”Det betyder så også, at det ikke nødvendigvis er kandidaten med flest stemmer totalt, der bliver præsident. Og i de senere år er flere forskere begyndt at tale om en form for mindretalstyranni, hvilket selvfølgelig er mindre sundt rent demokratisk”.

Det er sket fire gange i historien, at en kandidat er blevet præsident med færre stemmer end sin modstander, heraf to gange i nyere tid. I 2000 vandt George W. Bush over Al Gore, selv om han havde fået over en halv million færre stemmer. Og i 2016 fik Donald Trump 2,8 millioner færre stemmer end Hillary Clinton, men blev alligevel amerikansk præsident.

På valgdagen 5.  november kan du på dr.dk stille spørgsmål om det amerikanske valg til Michael Baggesen Klitgaard.